Information om behandling af personoplysninger i Fonden DATA for GOOD
Denne information har til formål at oplyse dig om, hvordan DATA for GOOD indsamler og behandler personoplysninger om dig, og på hvilket grundlag det sker. Vi informerer også om, hvilke særlige rettigheder du har i forhold til behandlingen af dine personoplysninger.
DATA for GOOD er dataansvarlig i relation til dine personoplysninger. Henvendelse til DATA for GOOD kan ske via:
Fonden DATA for GOOD
Biskop Svanes Vej 62C, 1. tv.
3460 Birkerød, Denmark
CVR-nr. 39708493
Telefonnr.: 24651119
Mail: moc.noitadnuofgfd @ofni
Hvem er vi?
Fonden DATA for GOOD er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. Fondens formål er at fremme kendskabet til, udbredelsen og brug af databaseret forskning og udvikling, sundhedsfremme, forebyggelse og sygdomsbehandling for derigennem at bidrage til udvikling, vækst og folkesundhed lokalt, nationalt og globalt.
Ved at give borgere adgang til kontrollere adgang til egne data gennem DfG platformen, kan DATA for GOOD Foundation bidrage til at forbedre livskvaliteten og give borgere muligheden for at blive en del af fremtidens data-økonomiske værdikæde ved at dele egne data, når det giver mening for den enkelte. Samtidig skabes et økosystem, hvor data anonymt kan omsættes til ny viden og services til gavn for den enkelte såvel som industrien og det offentlige.
Hvilke data behandler vi og med hvilket formål?
Fonden DATA for GOOD indsamler og behandler personoplysninger som led i varetagelsen af vores specifikke opgaver i forhold til dig.
Når du bliver medlem af Fonden DATA for GOOD
Når du opretter dig som bruger på DfG platformen og bliver medlem af Fonden DATA for GOOD indsamler vi følgende oplysninger fra dig:
- Dit navn
- Din e-mail
Du kan ikke blive medlem, hvis du ikke afgiver disse oplysninger. Du bliver også bedt om at identificere dig via et nationalt digitalt ID-system afhængigt af dit hjemland.
Du har mulighed for at oplyse om din adresse og dit telefonnummer, men det er ikke en forudsætning for medlemskab.
DATA for GOOD er dataansvarlige for disse oplysninger om dig og behandler disse oplysninger for at kunne administrere dit medlemskab for at kunne kommunikere med dig i medlemsforhold, for at kunne give dig adgang til DfG platformen og for at give dig adgang til at oprette din personlige samtykkecentral, hvor du kan administrere hvilke kilder, du vil tillade der samles oplysninger fra og til hvilke formål. Vores retsgrundlag er Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b).
Når du har givet dit samtykke til at deltage i DATA for GOOD projekter
På platformen kan du se, hvilke DATA for GOOD projekter og services, du har mulighed for at deltage i. Deltagelse sker ved, at du giver dit samtykke til at dele dine data fra specifikke datakilder med specifikke datamodtagere, som gerne vil have adgang til dine data til specifikke formål. DATA for GOOD er dataansvarlige for de data, du samtykker til at dele i konkrete services og projekter.
I det omfang en eller flere projekt- eller servicepartnere har været med til at formulere formålet for projektet eller services og til at træffe beslutning om, hvilke oplysninger, der skal indsamles, kan der foreligge et fælles dataansvar med DfG, selv om disse partnere ikke får dine oplysninger at se i personhenførbar stand. Hvis det er tilfældet, vil DfG indgå aftale med disse partnere om det delte dataansvar, hvori vi fastlægger vores respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne efter Databeskyttelsesforordningen. Hvis det er tilfældet, vil du få specifik information herom i forbindelse med oplysningen om de specifikke projekter.
Du kan kun deltage i DATA for GOOD services eller projekter, hvis du har givet et informeret og specifikt samtykke hertil. DATA for GOOD services eller projekter indebærer altid, at man deler data i anonymiseret form, som der behandles i DfG platformen.
De enkelte services eller projekters formål og håndtering af data er altid beskrevet og er tilgængelig for dig på platformen.
Det er helt frivilligt, om du vil samtykke til at deltage i et eller flere services eller projekter, og du vil altid kunne trække dit samtykke tilbage i din personlige samtykkecentral på platformen. Når du samtykker til at deltage i et projekt eller service, skal du også forholde dig både til datakilderne, der vil ønskes indsamlet oplysninger fra, til formålet samt til den ansvarlige for projektet eller services.
Når du giver samtykke til, at DfG platformen må hente data om dig fra en given datakilde, kan du blive bedt om at indtaste dit brugernavn og password til den pågældende datakilde, således DATA for GOOD kan indsamle de data som du har givet samtykke til indsamlet fra den pågældende datakilde. Vi gemmer og opbevarer ikke dit brugernavn og password efter vi har indsamlet oplysningerne. Hvis vi har brug for adgang til den pågældende datakilde over en periode, vil du blive specifikt oplyst herom i beskrivelsen af projektet eller services.
Inden du træffer beslutningen om, hvorvidt du vil samtykke til at deltage, vil du modtage information om projektet eller servicen og dets formål, så du har et fyldestgørende grundlag at give dit samtykke på.
I din personlige samtykkecentral kan du altid se et overblik over alle de samtykker, som du har modtaget og givet, og du vil her kunne trække ethvert samtykker tilbage.
Der vil kun blive indsamlet data fra datakilder og til projekter / services, du specifikt har givet samtykke til at deltage i og bidrage med data til. Vores retsgrundlag for indsamlingen og videregivelsen af oplysninger er dit specifikke samtykke jfr. Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 9, stk. 2 litra a).
Når vi kommunikerer
Hvis du kontakter os, vil vi blandt andet indsamle oplysninger i form af navn, e-mail og eventuelt adresse samt oplysninger om den konkrete henvendelse. Når du skriver til os, vil din henvendelse og dine personoplysninger blive registreret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem.
Henvendelsen og den efterfølgende korrespondance opbevares, indtil henvendelsen er besvaret og slettes som udgangspunkt efter, medmindre vi har en saglig grund til at opbevare oplysninger om kommunikationen i længere tid. Vores retsgrundlag for behandlingen er vores legitime interesse i at kunne kommunikere med dig og besvare dine henvendelser. Retsgrundlaget er Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).
Cookies og besøg på vores hjemmeside
Vi anvender cookies på vores hjemmeside til at forstå, hvordan du og andre brugere færdes på de forskellige dele af vores hjemmeside, og hvad der interesserer vores besøgende, så vi løbende kan forbedre vores kommunikation og indholdet på siden.
Vores retsgrundlag for behandlingen er dit samtykke til brug af cookies jfr. Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a).
Nyhedsbreve
For at kunne modtage vores nyhedsbrev, skal du tilmelde dig via e-mail. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, indsamler vi følgende oplysninger:
- Din e-mailadresse
- Dit navn
- Din IP-adresse (for at have en omtrentlig geografisk lokalitet).
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet og blive slettet fra listen over modtagere. Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse i at kunne sende dig nyhedsbreve, at dokumentere din anmodning om at modtage nyhedsbreve, og at forhindre svig jf. Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f). Vi sender kun nyhedsbreve med mail, hvis du har givet samtykke efter markedsføringslovens regler.
Er der andre modtagere af dine oplysninger?
Vi deler ikke dine oplysninger og data med andre end dem, du har givet samtykke til, at vi deler med, medmindre vi er forpligtet ved lov.
Dine data behandles af DATA for GOOD Fondens serviceleverandører til it-drift, hosting, kommunikation og it-operationel support.
Disse virksomheder / serviceleverandører er databehandlere, som er underlagt vores instruks, og modtager kun de data, som er nødvendige for at kunne bistå os. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af den databehandleraftale, som er indgået med DATA for GOOD. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, som derigennem er forpligtede til at implementere tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine data og overholde Databeskyttelsesforordningen og anden relevant lovgivning.
Overførsel til modtager i tredjelande, herunder internationale organisationer
Fonden DATA for GOOD anvender som udgangspunkt ikke databehandlere uden for EU og EØS. Vi tillader kun databehandling uden for EU og EØS, hvis databehandlingen foregår i et sikkert tredjeland, eller hvis grundlaget for overførsel yder tilstrækkelig garanti (for eksempel anvendelse af Kommissionens standardkontrakter).
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Fonden DATA for GOOD opbevarer og behandler kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt i forhold til det fastsatte formål med behandlingen. På nogle områder er der også fastsat en nærmere lovbestemt frist for, hvor længe personoplysningerne skal opbevares. I de tilfælde er der ved lov taget stilling til, hvor længe der er et formål med at opbevare og behandle personoplysningerne. Når formålet med behandlingen er opfyldt, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til arkiv.
Hovedregel | Opbevaringsperiode |
Personoplysninger, som er afgivet i forbindelse med medlemsoprettelsen. | Under hele medlemskabet og 2 år efter dets ophør. |
Din identifikationsnøgle fra det relevante nationale digitale ID-system | Under hele medlemskabet |
Dit samtykke til indsamling og behandling af oplysninger fra specifikke datakilder og til deling med specifikke projekter | Uigenkendeligt anonymiseret 5 år efter: - Ophør af formål med samtykket - Tilbagetrækning af samtykket. Så vi kan dokumentere samtykket jf. Databeskyttelsesforordningen artikel 7, stk. 1. |
Dine loginoplysninger til datakilder | Gemmes ikke efter indsamlingen af oplysninger fra datakilden. Hvis vi har behov for adgang over en periode, vil denne periode være oplyst i information om projektet, og dine login oplysninger vil blive slettet ved periodens udløb |
Oplysninger, der med dit samtykke indsamles fra datakilder | Indtil beregningen er udført og aggregerede data er tilgængelige, herefter slettes de. |
Samtykke til at modtage nyhedsbreve og markedsføring. | Gemmes i to år efter vi sidst har sendt dig nyhedsbreve eller markedsføring på grundlag af dit samtykke. |
Fonden DATA for GOOD forbeholder sig ret til at gemme oplysninger, hvis der skulle opstå en tvist om databehandlingen, eller hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse eller for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Sikkerhed
Når vi modtager dine oplysninger hos Fonden DATA for GOOD, træffer vi de nødvendige foranstaltninger for, at vi behandler dem sikkert. Vi har implementeret en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse samt fortabelse eller forringelse af oplysninger. Desuden er der etableret foranstaltninger, som sikrer, at dine oplysninger ikke kommer uvedkommende til kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelsesforordningens regler om beskyttelse af personoplysninger.
Du verificerer dig med dit nationale ID-system, når du logger på.
Når en ekstern part eller projekt har samtykke til at analysere på dine data, henter DfG platformen dine personlige data fra datakilderne. Dette gøres hvis muligt på din egen maskine og ellers via en integration. Herefter krypterer platformen dine data, opsplitter data i tilfældige datasæt og sender de opsplittede datasæt til forskellige uafhængige servere, der hver især kun kan se et tilfældigt og ikke læsbart datasæt. Når serverne går sammen i den godkendte beregning, kan de analysere og regne på det samlede datasæt og vise aggregerede resultater, men uden at nogen enkelt part kan se dine data i personhenførbar stand. DFG etablerer driftsaftaler med forskellige udbydere.
Vær opmærksom på, at fremsendelse af almindelig e-mail til moc.noitadnuofgfd @ofniikke sker krypteret.
Dine rettigheder som registreret
Vi stræber efter at holde alle registrerede personlige oplysninger opdateret til enhver tid. Nogle gange er vi afhængige af at få nye oplysninger fra dig. Men du har en række rettigheder i forhold til den behandling af dine personoplysninger, som vi varetager.
De omfatter:
- Ret til indsigt dine personoplysninger
Du har ret til at se, hvilke oplysninger Fonden DATA for GOOD behandler om dig. - Ret til berigtigelse af dine personoplysninger
Du har ret til at få rettet urigtige personoplysninger om dig. Du har også ret til at få tilføjet eventuelle oplysninger. Det skal ske hurtigt for at DfG kan opfylde formålet med at have oplysningerne. Hvis der er tale om berigtigelse af persondata fra en datakilde, som DfG henter data fra, skal du kontakte datakilden. - Ret til sletning dine personoplysninger
You can see the main rules in the list, but you also have the right to have data deleted before the stated deadlines in special cases. - Ret til begrænsning af behandling dine personoplysninger
Du har ret til at begrænse behandlingen af dine personoplysninger, for eksempel hvis der er tvivl om deres rigtighed. - Ret til dataportabilitet
Du har ret til at få de oplysninger, som du selv har givet DATA for GOOD, overført til dig i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format. Du kan få dem selv eller bede om, at de bliver videregivet direkte til tredjepart. - Ret til indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.
Du har ret til at modsætte dig, at DATA for GOOD behandler dine personoplysninger. Særligt har du en ubetinget ret til indsigelse relateret til direkte markedsføring og profilering i markedsføringsøjemed.
Der kan være begrænsninger i ovenstående rettigheder, hvilket vil afhænge af behandlingsaktiviteten.
Samtykke
Når registreringen af dine data er baseret på et samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Din tilbagetrækning vil ikke påvirke lovligheden af behandlingen, som er udført, før du trak dit samtykke tilbage.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, bør du oplyse eller kontakte os. Det kan du gøre ved at tilbagetrække dine samtykker under dine adgangsforespørgsler eller sende en mail til: moc.noitadnuofgfd @ofni
Spørgsmål eller klager
Hvis du har spørgsmål til eller ønsker at klage over Fonden DATA for GOOD’s behandling af dine personoplysninger, anbefaler vi, at du sender din klage til os. Hermed kan vi bedst forbedre forholdene i overensstemmelse med den praktiske virkelighed, som den bliver oplevet af dig som bruger.
Skriv til: moc.noitadnuofgfd @ofni
Du har dog også mulighed for at klage direkte til Datatilsynet.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby, Denmark
Telefon: 33 19 32 00
kd.tenyslitatad @td
Eller se nærmere: www.datatilsynet.dk